Båredekorationer

Lidt større sorgbinderi med båredekorationer

Det er meget almindeligt at virksomheder sender en smuk båredekoration ved bisættelsen af medarbejdere eller pensionerede medarbejdere. På denne måde siges et sidste farvel og den afdøde vises ære. Ellers er det fortrinsvis den nære familie og de nære venner der giver en båredekoration

Prisen afspejler kvaliteten

Båredekorationer fås i mange priser. På grund af den tid der skal bruges på at producere professionelt og smukt, starter priserne typisk noget højere end på en traditionel bårebuket. Dekorationen er lavet på en sådan måde, at den danner et naturligt sted for øjet at søge hen. Farveforløbet i dekorationen er indbydende og blomsterne placeret så de tager sig bedst ud fra betragtningsvinklen. Dette tages der højde for, når man vælger blomsterne og placerer dem i dekorationen.

Båredekorationens placering i kirken

Båredekorationen er en smuk blomsterdekoration der præsenterer sig stilfuldt og klassisk ved en begravelse. Den placeres på gulvet foran kisten. Farverne i dekorationen, størrelsen på dekorationen og hvem der er afsender, afgør hvor i rækken af begravelsesblomster båredekorationen kommer til at befinde sig når kirketjeneren er færdig med at anbringe alle blomsterne forud for begravelsen

Kransebånd og båredekoration

Til båredekorationen hører der som oftest et såkaldt kransebånd (bestående af to bånd). Det er påtrykt tekst fra familie, arbejdsplads, vennekreds, afdødes klubkammerater eller lignende der havde et tæt forhold til afdøde. Båndende er typisk lavet sådan, at der på det første står en tekst og på det andet, hvem båredekorationen er fra.

Når selve begravelsen er forbi placeres båredekorationen og de andre blomster på gravstedet eller et andet sted, hvor de bliver liggende indtil der er afblomstret og i den første tid danner det en smuk ramme om de efterladtes besøg for at mindes og sørge

Bestil båredekorationen herover

Amager Blomster sender båredekorationer til alle kirker, kapeller og krematorier i København. Vi har eget båndtrykkeri, så også sidste øjebliks bestillinger kan ekspederes. Vælg en båredekoration fra vores udvalg herover og gå til betaling, så klarer vi resten for dig og sørger for at dit smukke bidrag bliver bragt ud