Hvad tid leverer vi dine blomster?

– et godt spørgsmål…

Vi leverer dine blomster “i løbet af dagen”

Hvad tid leverer vi dine blomster: Kort sagt…

Vi ved ikke på forhånd, hvad tid vi leverer dine blomster – vi leverer “i løbet af dagen”.

“I løbet af dagen” er den levering der ydes ved betaling for almindelig udbringning. Til den pris leverer vi én gang, til én adresse. Vi kan sagtens levere igen imod betaling.

Hvad tid leverer vi dine blomster: Den lange forklaring…

Ligesom de øvrige aktører i vores branche, har vi svært ved at konkretisere, hvad tid vi leverer dine blomster.

Vi modtager løbende ordrer til levering på forskellige dage ud i fremtiden. Nogle kunder er i god tid og andre bestiller lige før “deadline”.

Vi ved ikke hvor mange ordrer vi har i morgen formiddag eller hvor de skal leveres. Imens vi sover, er der kunder der bestiller blomster til levering i hele Storkøbenhavn. Nogle kunder bestiller fra Danmark, mens andre bestiller fra andre steder i verden, hvor klokken er noget andet.

Når chaufføren kommer, laver han en rute rundt i byen, så han kører den korteste og hurtigste tur rundt med alle buketterne. Det er godt for miljøet, økonomien og i grunden også det mest fornuftige, når vi nu selv skal sige det.

I arbejdet med at planlægge ruten indgår også om blomsterne er til bryllup eller begravelse. Disse blomster prioriteres naturligvis. Også selvom det kan være lidt af et puslespil og nogle gange kræver det mere end en chauffør, at få enderne til at mødes.

Derfor er det også umuligt at sige noget om, hvornår vi leverer. Billedet kan ændres på en time natten til søndag, så chaufføren vælger at “køre den anden vej rundt”, ligesom et væltet stillads eller et cykelløb, pludselig kan have betydning.

Her er dine muligheder, hvis du har brug for at få leveret dine blomster til en bestemt tid

  • Overvej med dig selv, når du nu har krydset af i feltet:

“Hvad gør vi, hvis modtager ikke er hjemme?

I stiller buketten foran døren. I er velkomne til at ringe til modtager, for at træffe en aftale, hvis I ikke kan komme ind i opgangen, eller vejret ikke tillader at buketten stilles.”

Er det i virkeligheden ikke tilstrækkeligt, at din modtager af blomsterne blot finder dem stående ved døren (på modtagers etage, hvis det er i etagebyggeri) når vedkommende kommer hjem? Sådan får 95 % af blomstermodtagerne deres blomster, hvis de ikke er hjemme, når vi kommer forbi

  • Vores transport prioriterer firma leveringer og ordrer med aftalt tid. Vi kan levere til arbejdsadresser inden 16 og før med særlige åbningstider efter aftale.

    Til privatadresser bestræber vi os for at levere om eftermiddagen og senere, så er det mest sandsynligt folk er hjemme til at lukke vores transport ind i opgangen, og måske endda levere blomsterne personligt. Har du brug for et helt bestemt tidspunkt eller en strakslevering, kan du ringe til os og aftale den bedste løsning. Sommetider kan vores transport tilrettelægges, andre gange kan der sendes taxa på kundes regning.