Om os…
– Amager Blomsters værdier og holdninger
Du har klikket dig ind på denne side for af få mere at vide om os og vores værdier. Derfor vil vi gerne invitere dig lidt om bag facaden hos Amager Blomster…
Forretningen Amager Blomster
Butikken Amager Blomster som en gang siden 1921 på Amagerbrogade er nu lukket. Hjemmesiden er nu ført videre af en smuk og endnu mere charmerende blomsterbutik på Studiestræde 10 i København K, siden 2016.
Her går vi mindst lige så meget op i ekspertise og kundeservice, og er klar til at lave enestående buketter, som du ikke kan få nok af.
Her i butikken tilbyder vi også et vældigt udvalg af planter og specialiteter, og vores personale er klar til at rådgive og vejlede dig gennem det hele.
Vi kan lave alle typer buketter lige efter dit ønske, og vi er selv fan af moderne luftige buketter med specielle blomster.
MOMS og SKAT
Vi har en meget klar holdning til at bidrage til samfundet med vores forretning.
Derfor svarer vi moms og skat af hele vores omsætning, ligesom vi deltager med uddannelse af nye Blomsterdekoratører.
Det er bestemt ikke dagens orden i blomsterbranchen og ved at ville deltage i samfundet, lægger vi forhindringer i vejen for vores egen konkurrenceevne og vores indtjening.
Til gengæld sover vi fremragende om natten. Vi er stolte over, at give mulighed for fortsat god Folkeskole, ældrepleje, hospitaler, biblioteker, veje, Politi og alle de mange andre goder, der betales over skattebilletten.
Ingen regler, kun ren kundeservice
Vi gør os stolte med vores fleksibilitet, for optimal kundeservice.
Ønsker du en bestemt blomst, en speciel levering, eller dine planter derhjemme trænger til en kærlig hånd, er vi der for dig.
Ring os op, eller besøg os i butikken og vi er klar til at hjælpe.
Det må aldrig blive “ligemeget”
Vi har besluttet, at nu har vi altså en blomsterbutik.
Så kan vi lige så godt gøre det så godt som overhovedet muligt. Ellers var der jo ingen grund til at gøre det overhovedet, vel? Og derfor har vi udviklet vores lille slogan:
Det må aldrig blive “ligemeget”
Du skal have den bedst tænkelige blomsterbutik – både fysisk og “på nettet”
Og det er præcis grunden til, at vi står op kl. 3 om morgenen og kører på Grønttorvet. Det gør vi fordi, så kan vi hjælpe med at pakke ud, når lastbilerne kommer med varer fra Holland og alle de Danske blomstergartnerier.
Og så kan vi vælge først. For hvis vi ventede til kl. 7 eller 8, så måtte vi stå på hovedet i varerne sammen med alle de andre, og nøjes med de varer som var tilbage. Det lader vi nu alle de andre om. For vi er over alle bjerge med de flotteste, friskeste og bedste varer til den tid.
Og så kan du, som kunde hos Amager Blomster, finde branchens mest fantastiske varer hos os, til den rigtige pris.
Som du ser, synes vi, at der er mange grunde til at vælge at være kunde hos Amager Blomster; social ansvarlighed, kundeservice og fantastiske varer. Hvad mere kunne du tænke dig?..