Når den er bundet rigtigt, er en buket blomster bare smuk
Buketter af blomster skal bindes efter alle kunstenbs regler. Men først skal der købes varer. De skal være friske og sprøde. Derfor starter vi, som nogle af de første, på torvet meget tidligt om morgenen. Når vi kommer hjem behandles varerne forskriftsmæssigt. De skal snittes. De nederste blade skal af, så de ikke inficerer vandet. Så skal de i vand af den rette temperatur. Til sidst skal alle varerne stilles op til salg, så de tager sig smukke ud på det store bord.
Når vi modtager din bestilling, tager blomsterdekoratøren de varer der skal bruges fra vaserne. Så bindes din buket efter de principper der indgår i faget. Vi bruger gode gamle binderitraditioner kombineret med nye moderne metoder. Så bliver stilkene klippet af på længde og bundet med bast. Til sidst skråsnittes alle stilkene. Så har buketten de allerbedste chancer for et langt liv hos modtager.
Begreberne
Når vi skal rundt om emnet buketter, så kommer vi ikke udenom, at tale om navne på buketter, stilarter, farver og anvendelse. Der er nemlig mange begreber i spil, inden du som kunde står med din buket i hånden, og den ser ud sådan som du havde håbet. Du lægger forhåbentlig slet ikke mærke til det, men du bliver stillet nogle få spørgsmål, som tjener det formål, at spore blomsterdekoratøren ind på dine ønsker og behov.
Den almindelige buket
Den almindelige buket blomster, den der står i vasen på bordet kan se meget forskellig ud i vores kunders bevidsthed. Det kan være en helt tæt og kompakt Rokoko-buket, en lav og tæt buket, en buket med højde og fylde eller en mellemting imellem disse. Ofte spiller dine ønsker om bestemte blomster en stor rolle. Der er for eksempel grænser for, hvor tæt en buket med store flotte Liljer kan blive, altså hvis buketten stadig skal være pæn.
Farverne
Farverne på buketten er en lidt kilden sag, for vi skal jo slet ikke være smagsdommere. Det er dig som kunde i butikken, der skal være glad for den buket du går ud af døren med. Så er det for os ikke vigtigt, om farvesammensætningen står på side 1 i teoribogen om farvelære. Typisk taler man om tone i tone, Kenzo-farver, pang-farver og multicolor.
Men når det er sagt, så er en af vores bedst sælgende buketter faktisk sådan en lidt ukurant én, hvor vi blander en mængde forskellige blomster og farver, typisk en eller to af hver, i en flot super-spraglet buket, man kun kan blive glad af at se på. Det går dog ikke, hvis anledningen er kondolence. Der holdes buketten typisk i lyse eller hvide nuancer og helt roligt i farvevalget.
Bårebuketter
Til begravelser bruges bårebuketter. Bårebuketten er speciel fordi den ikke skal i en vase. Den er bundet sådan at den kan ligge på gulvet i kirken, og blomsterne er arrangeret sådan at de rejser sig op i en vifte, så buketten kan kommer til sin ret fra gulvet hvor den er anbragt. Da den ikke forsynes med vand, har den ret begrænset levetid, og når selve begravelsen er slut bliver alle blomsterne typisk lagt på gravstedet, hvor de får lov at visne helt ned.
Mor og barn buketter
Mor og barn buketter er to buketter (eller flere, hvis der er mere end et barn involveret), der er bundet sammen med et sødt bånd, der skal illustrere navlestrengen. Den ene er større end den anden (mor og barn) og er meget populær at give den nybagte mor. Mor og barn buketten er en type vi ekstra godt kan lide at lave, fordi der er noget livsbekræftende og glædeligt over denne lejlighed.
Brudebuketter
Brudebuketter er et helt kapitel for sig, og der er tit flere bukettyper involveret, nemlig både brudepigebuket og knaphulsbuket.
En brudebuket er særlig fordi den tager meget lang tid at fremstille, skal være superfrisk, meget holdbar under ugunstige temperaturforhold og ender med at blive kastet rundt med. Vi behandler selve disciplinen brudebuketter på en anden side på vores hjemmeside.
Hvis du har lyst til at læse mere om de forskellige bukettyper, kan du følge disse links til de relevante side her på sitet; bårebuketter
Se vores andre bukettyper her:
-
Rød og hvid buket
Fra: 225,00 kr. -
Lyserød og Lilla Buket
Fra: 255,00 kr. -
Markbuket
Fra: 265,00 kr. -
Fødselsdagsbuket
Fra: 225,00 kr. -
Pastelfarvet buket
Fra: 225,00 kr. -
Kærlighedsbuket med hjerte
Fra: 235,00 kr. -
Lyserød og Hvid Buket
Fra: 255,00 kr. -
Buket, rød og lime
Fra: 245,00 kr. -
Lys Lime Buket
Fra: 235,00 kr. -
Hvide Roser
Fra: 249,00 kr. -
Lyse Roser
Fra: 275,00 kr. -
Gul Orange Buket
Fra: 225,00 kr. -
Herrebuket blålig
Fra: 245,00 kr. -
Buket blandede Gerbera
Fra: 225,00 kr. -
Roser og Brudeslør
Fra: 285,00 kr. -
Kulørte Roser
Fra: 275,00 kr. -
Liljer og røde Roser
Fra: 525,00 kr. -
Rødlig Buket
Fra: 275,00 kr. -
Gul buket
Fra: 265,00 kr. -
Variationsbuket med Liljer
Fra: 375,00 kr. -
Langstilket rød Rose
99,50 kr. -
3 Langstilkede røde Roser
159,00 kr. -
5 Langstilkede røde Roser
239,50 kr. -
Orkidé phalaenopsis i potte
350,00 kr. -
Guldlevering
Foreslået pris: 500,00 kr. -
Vare efter aftale
Foreslået pris: 500,00 kr.