Skal kisten pyntes eller ikke
Kistepynt er den blomsterdekoration, som anbringes på kisten ved begravelser og bisættelser
Om man ønsker kisten pyntet, er meget individuelt: Nogen foretrækker den helt bare kiste. Andre gerne vil have en overdådig blomsterdekoration til at pryde kisten og bryde den lidt sterile og upersonlige stemning der let kan opstå, når alting er hvidt i hvidt
I vores kultur er der tradition for, at pynte kisten for at give afdøde en smuk sidste rejse. Ofte skeles der til afdødes smag for farver eller specifikke blomster. For at vise kærlighed, respekt og for at gøre ceremonien mere personlig
Fremstilling og påsætning
Kistepynten stikkes i våd Oasis anbragt i særlige plasticbakker. Vi anvender normalt to Oasisblokke som samles forud for produktionen. Når vi skal transportere kistepynten, skiller vi blokkene. Så kan vi håndtere to halve kistepynt under kørsel og endelig placering på kisten i kirke eller kapel
Når kistepynten skal monteres, er det vigtigt, at den vender rigtigt på kisten, så den lave ende af dekorationen er i fodenden af kisten. Dekorationen monteres fast på kisten ved hjælp af et særligt produkt der har samme funktion som dobbeltklæbende tape, men i virkeligheden er en slags voks på rulle
Efter begravelsen
I modsætning til de andre begravelsesblomster, bliver kistepynten liggende på kisten og bliver ikke fjernet. Kistepynten ledsager afdøde på hele den sidste rejse, og mange anser det for nærmest symbolsk at den ar lavet af blomster som afdøde særlig godt kunne lide, i farver der afspejler afdødes liv og i facon og omfang der lever op til afdødes ønsker til begravelsen