Smukke kranse er et af vores specialer
Kranse til begravelser er en af de mest iøjnefaldende binderityper til lejligheden. Det er de på grund af deres højde, kompleksitet og smukke fremtræden
Sådan laves en krans til begravelse
En krans produceres ved at sætte en afdryppet våd oasis-blok fast på en grøn krans. Herefter dækkes oasis’en med grønt af den valgte type, for eksempel Salal. Så stikkes blomsterne i den våde oasis idet hver enkelt blomst klippes i den rette længde. Sådan opnår man præcis det mønster, man ønsker med farver og højder. En smuk og spændende krans tager lang tid at lave. Man må hele tiden sammenholde delresultatet med det ønskede færdige resultat, man har i tankerne
Kransens anbringelse i kirken
Kransen gives til kirketjeneren, der forhører sig hvem der giver kransen, så den kan placeres rigtigt i kirken foran kisten. Det er farver, størrelse og giverens familiemæssige tilknytning, der afgør hvor i rækken af kranse og øvrige blomster, kransen kan placeres. Jo tættere giveren var på afdøde, so tættere på kisten skal kransen anbringes. Hvis der er mange kranse, kan det være lidt af et puslespil for kirketjeneren, men det lykkes jo altid for ham at få det til at se meget smukt ud med alle blomsterne
Når begravelsen er slut
Når begravelsen er helt slut, er det ikke ualmindeligt at alle kranse og de øvrige blomster bliver samlet sammen og lagt på gravstedet. Så har de pårørende mulighed for at se blomsterfloret igen, inden alle blomsterne til sidst er visnet ned og må fjernes