Bårebuketter

Sendes 7 dage om ugen i hele København

Alle kan give Bårebuketter

Virksomheder, venner, klubkammerater og bekendte sender bårebuketter til begravelser for at vise deres respekt for afdøde og deres medfølelse for familien

Bukettens mange navne

Bårebuketter fås i mange forskellige faconer og prislejer. De har faktisk også mange navne. Nogle tror, at bårebuketter skal ligge på båren. Når de kommer i butikken, forklarer de, at de skal bruge en buket til at lægge på gulvet, en buket til begravelse eller begravelsesbuketter – og der er jo ikke noget af det der er forkert. I Jylland har vi hørt, at der findes et særligt navn, nemlig ”flade buketter”

Faconen afgør det hele

Netop faconen på bårebuketten er det der har gjort Amager Blomster berømt. Vi har udviklet en teknik, der får blomsterne til at fremtræde med stigende vinkel i forhold til gulvet. Således er buketten smuk og indbydende uanset fra hvilken vinkel den beskues. Alle vores ansatte har modtaget undervisning i denne teknik. En bårebuket fra os lever altid op til de krav vi har til kvalitet og udseende

Bårebukettens placering i kirken

Som nævnt placeres bårebuketten foran kisten på gulvet i skibet i kirken. Tættest ved kisten har vi kranse og puder, efterfulgt af båredekorationer og så kommer alle de smukke bårebuketter. Kirketjeneren placerer bårebuketterne og de øvrige begravelsesblomster sådan så de største arrangementer er placeret ved kisten og de mindste, længere bagude. Trods den triste begivenhed, er det meget smukt, med alle blomsterne placeret i snorlige rækker

Buketbånd og bårebuketter

Man kan vælge at forsyne bårebuketten med et buketbånd (bestående af to bånd) i næsten valgfri farve og med tekst fra afdødes venner, bekendte eller familie. Teksten er på det første bånd nogle ord fra giveren og på det andet bånd navn eller navnene på giver.

Efter begravelsen lægges alle blomsterne ud på gravstedet eller et lignende sted, hvor man kan nyde dem indtil de er helt visnet ned

Bårebuketterne herover kan bestilles til afhentning eller udbringning overalt i København

Amager Blomster sender bårebuketter til alle kirker, kapeller og krematorier i København og vi trykker selv vores buketbånd. Så skulle du komme i sidste øjeblik, kan vi som regel godt hjælpe dig. Vælg en bårebuket ovenfor og gå igennem betalingsforløbet, så klarer vi resten for dig og sørger for at dit smukke bidrag bliver bragt ud.