Tulipaner
Sæson for tulipaner
Som overskriften siger, er der en sæson for tulipaner. Sæsonen afhænger af vejret men varer fra sidst på efteråret til først på året.
Vi ved godt, at der findes tulipaner i haverne og det er meget smukt. Det er dog ikke blomster, der egner sig til at blive afskåret og bruge i buketter, der skal holde og se godt ud i mange dage. Hos blomsterhandleren får du tulipaner fra november til februar. Perioden afhænger blandt andet af vejret.
Hvor dyrkes tulipanerne
Alle tulipaner starter deres liv i Holland. Eller næsten alle, for der vil altid være nicher, der producerer helt specielle produkter. Hollænderne laver tulipanløg til export i utrolige mængder. Nogle af dem kommer til Danmark. Hos danske tulipangartnerier bliver de drevet frem under forhold der gør dem til noget helt særligt. De bliver større, flottere og mere robuste. Men desværre også noget dyrere, idet de ubestridt er mere eksklusive.
Hollænderne beholder mange løg selv, og er i mængde verdensførende på markedet for løgplanter. De buketter du finder her på siden er lavet af hollandske blomster fordi, du simpelthen får mere for dine penge på den måde. Der er jo ingenting i vejen med de hollandske blomster, selvom der findes en dansk variant
Buketter af Tulipaner
Tulipaner er bedst alene. I det ligger der, at de ikke kan bindes i buketter med for eksempel roser. Årsagen er, at tulipaner er løgplanter, der skal have koldt vand og ikke ret meget af det. En til to cm vand er rigeligt, og så skal du give vand ofte. Plantens anatomi gør, at hvis vandtrykket (højden på vandet i vasen) øges, vokser blomsten. I fagsprog kalder man det; “at den vokser ud af buketten”, og det bliver jo ikke ved med at være pænt. Det er en rigtig god ide, at tage buketten op af vasen og vaske vasen, hver gang du giver vand. På den måde forhindrer du, at bakterier formerer sig i vandet og gør livet svært for buketten. Stil også gerne buketten køligt om natten
Få din buket til at holde
Vi har været inde på plejen af tulipanbuketter og du kan læse meget mere om pasning af buketter her
Vild med tulipaner?..
Se denne video om Tulipanavleren fra lolland